Danserindebrøndens historie

I efteråret 1910 blev det kendt, at brygger Carl Jacobsen (1842 - 1914) hos en billedhugger ville bestille ".. et Mindesmærke, måske et Springvand, om hvilket ialtfald Trekløveret: Fru Elna Erik Jørgen Jensen Lauesgaard, Frk. Emilie Smith og Frk. Grethe Ditlevsen og sikkert også et Par af de andre unge og dygtige og smukke Damer skal danse." D 5. Balletten som kunstart og disse repræsentanter for den kongelige ballet, mente brygger Jacobsen, "..bør foreviges på en anden og betydeligere maade, end den bliver gennem Fotografier." (2) Billedhuggere skulle lave udkast til et sådant mindesmærke. Skitserne skulle udstilles på Glyptoteket, og det bedste udvælges og støbes i bronze. Rudolph Tegner skrev straks til Bryggeren om sin ide: "Der er i Balletten Et Folkesagn et meget smukt Motiv: Elverpigerne, der danser omkring Ridderen, kogler ham ind i deres Dans, fanger og vikler ham ind i deres luftige Slør; et skønt Billede på Naturens fortryllende Stemning."(4) Bryggeren sendte Tegner sine retningslinier for udformningen, heriblandt "..at jeg til det Springvands Udkast, som jeg ønsker fremlagt, ikke ønsker nogen Midterfigur." (5) Det han ønskede var "..de tre Danserinder .. holdende hinanden i Hænderne i en livlig næsten kaad Runddans. Brøndkummens Figur maa være i Harmoni med Gruppen. Jeg tænker paa noget lignende som Brøndene i Dogepaladset." (6). Det var her, Bryggerens ide til projektet var opstået.

Den 17. oktober 1910 var Bryggeren inviteret til Tegners atelier i Hellerup, for, som Tegner skriver til ham: "..De vil sikkert forstaa hvilken Betydning det vilde have for mig om De så Udkastet nu - saa om Stillingerne og Kompositionen passede Dem.."(8). Den 14. november var Tegners skitse færdig og opstillet i Glyptotekets Festsal sammen med 2 skitser udført af billedhugger Carl Bonnesen. Tegner fortæller om sit udkast: "Det har jo nærmest været en bunden Opgave, hvor Fantasien ikke har haft stort Raaderum. De tre Damer skulle holde hinanden i Hænderne, og det gør de. Jeg har ladet Fru Elna Jørgen-Jensen vende sig mod Beskueren og har derved skabt en Del Fart over Gruppen. Kummen har jeg modeleret i Renæssance-Stil med mange Figurer; den vil ligesom Danserinderne blive af Bronce. Der kan meget godt være en Rundkres udenom, hvori Vandet fra de tre Masker, som jeg har anbragt under hver Figur, kan løbe ned. Det bliver kun et Pengespørgsmaal." D 7.

Udstillingen og Bryggerens projekt blev kommenteret i Berlingske Tidende få dage efter: "Ideen er ret unaturlig, eller rettere, den er ikke kunstnerisk, thi tre kvindelige Figurer kan ikke spænde om en Kumme og dog bevæge sig gratiøst. Tegners Figurer danner de bedste Silhuetter, og har mere plastik i Legemerne, men de er ikke godt proportionerede. Bonnesens er mere fejlfri, men danner urolige Linievirkninger, og mangler navnlig den Løssluppenhed, som man ventede. Det ser næsten ud som om de unge Damer var bange for Vandet, medens Tegners ser ud, som om de allerede havde fået en Dukkert."(17).

Bryggeren overlod galant de tre balletdamer at vælge mellem Bonnesens og Tegners skitser.

Den 21. november faldt valget på Tegners gruppe. Grethe Ditlevsen var ikke tilstede ved afgørelsen, og synes at have være mere stemt for Bonnesens løsning ".., der er nok saa megen Gratie i Bonnesens, og det er jo Letheden, der har nok saa meget at sige hos os." (28) Bryggeren skrev i en pressemeddelelse bl.a.: "Danserindebrønden. Jeg giver den dette Navn, da Kummen er en Brøndindfatning, og der maaske slet ikke bliver noget Springvand deri." D 9. Tegner var glad; af flere grunde. "Brygger Jacobsen har bedt mig om [at] fremskynde Arbejdet; og jeg glæder mig selv til det. Efter mine mange tunge Emner er jeg glad ved at have faaet et, der er noget forløst og festligt over. De unge Danserinder var saa søde at tage herud, for at jeg kunne skitsere deres Ansigter; nu skal jeg have professionelle Modeller til Figurerne...". D 9.

I slutningen af juni 1911 var Tegner færdig med modeleringen af de 3 danserinder. "Figurerne er meget omarbejdet siden Skitsen. De er slankere, deres florlette Gevanter, der lægger sig tæt optil den nøgne Form, er simplificerede saa meget som muligt. Kunstneren har lagt Hovedvægten på Rytmen i Legemernes Bevægelser."(23).

En sejlivet myte er opstået omkring figurernes portrætlighed, at ligheden for Elna Jørgen-Jensens vedkommende skulle være mindre end for de to øvrige danserinder. Hun skriver "Jeg læser idag i Riget, at jeg skal straffes fordi jeg har staaet for faa Gange Model for Dem. Det overrasker mig meget. Jeg er nemlig ikke nogen Brøde bevidst i den Retning. Min Interesse for Sagen har tvertimod været saa stor, at jeg har staaet for Dem, naar det overhovedet var muligt, og jeg kunde holde det ud." D 10.

Opgaven med at støbe Danserinderne blev overdraget til bronzestøber Lauritz Rasmussen i efteråret 1911. Men først i august 1912 var figurerne færdigstøbte; måneden forinden havde Tegner leveret den tilhørende kumme i gips. Den 6. juni 1913 blev Danserindebrønden opstillet i Parterrehaven i Kongens Have, den nuværende rosenhave, tæt ved Rosenborg Slot.

Omtalen i pressen var imødekommende, dog ankede nogen over værkets ufærdige karakter. Tegner, og mange med ham, var ikke tilfreds med placeringen, for brønden kom ikke til sin ret i disse omgivelser. Turistforeningen forlangte brønden fjernet af hensyn til de mange fremmede tilrejsende! Haveinspektøren og Ny Carlsbergfondet mente heller ikke, det var den endelige placering, men på den anden side stod den ikke så uheldigt, at der var tilstrækkelig grund til at fjerne den, før der var fundet en bedre plads.

Springvandet manglede, ligesom det omgivende bassin, vandet skulle løbe ud i, gennem de 3 maskemunde på siden af brøndkummen. Konstruktionen af det ydre bassin havde brygger Jacobsen lagt i hænderne på professor Hack Kampmann. Men det var ikke den løsning, der blev valgt. Tegningerne er måske gået tabt, men på Kunstakademiets Bibliotek findes en tegning, der viser formen på bassinet set ovenfra, og hvordan den, med Danserindebrønden i midten, var tænkt placeret i Parterrehaven, se figur 1.

I april 1915 blev Danserindebrønden flyttet til plænen vest for legepladen i Kongens Have, i nærheden af Rigensgadeporten, se figur 2. B 67. Planerne om et springvand blev skrinlagt af økonomiske grunde. Brygger Jacobsen var død, og hans arvtager, Helge Jacobsen, delte ikke faderens begejstring for Danserindebrønden. Tegner udtrykte offentligt sin forbavselse over, at man ikke havde taget ham med på råd. Havens inspektør mente, at brønden virkede lige så uheldigt på den ny plads: husene i Sølvgade og Kronprinsessegade gav den en meget disharmonisk baggrund. Flytningen gav anledning til megen debat. Forskellige kendte personligheder underskrev et opråb til fordel for Tegner, hvor man dels protesterede mod flytningen, dels mod den almindelige bedømmelse af kunstværket. B 68. Ny Carlsbergfondet mente, at Danserindebrønden i virkeligheden slet ikke skulle udstilles, før det kunne ske i dens endelige skikkelse! Det var Tegner uenig i; han håbede på, at så længe Danserindebrønden ikke var gemt væk, ville den bestandig råbe på at blive fuldført!

På Tegners initiativ blev brønden flyttet til Helsingør i 1933. Ny Carlsbergfondet skænkede skulpturen til byen, og bronzestøberen forsynede den med en indvendig kobberskål. Året efter blev den opstillet i den sydlige del af anlægget på Grønnehave, med springvand i midten, men uden det omgivende bassin. Det kom først til i 1937, en tresidet granitkumme med "bearbejdede hjørner", udformet af landskabsarkitekten G.N. Brandt.

I 1941 blev hele anlægget flyttet 25 meter for at give plads til værftets udvidelse. Her står Danserindebrønden i dag, på hjørnet af Havne Gade og Kronborgvej. Om Tegner blev glad for denne placering, vides ikke, men fuldført blev den!

Henvisninger:
"Rudolph Tegnes Danserindebrønd", red. Teresa Nielsen, Rudolph Tegners Museum, 1993. Citater fra teksten er markeret "D sidetal". Citater fra de anvendte kilder er markeret med den originale note: De benyttede noter er: 2) 29.9.1910 Politiken; 4) 30.9.1910 Ny Carlsberg Glyptotekets arkiv (NCGA); 5) 5.10.1910 Rudolph Tegners Museums arkiv (RTMA); 6) 10.10.1910 RTMA; 8) Bagpå brev fra C.Jacobsen 10.10.1910 står Tegners svarkoncept - identisk med et udateret brev i NCGA; 17) 17.11.1910 Berlingske Tidende; 23) 25.6.1911 Riget; 28) 22.11.1910 Vort Land.

Betænkning angående Monumenter og Skulpturer i Rosenborg Have, 1933, p. 66 - 69. Oplysninger her fra er markeret med "B sidetal".