Rudolph Tegners museum ved Hornbæk holder jubilæum i al stilfærdighed.

I 1963, 25 år efter museets åbning, skrev Andreas Dalgaard dette interview med Elna Tegner. Artiklen er tilgået Danmarks Kunstbibliotek og er ikke noteret med avis navn og dato. 2 illustrationer er fra avisen.

På vejen mellem sin bolig i Kildekrog ved Hornbæk og Rudolph Tegners museum og statuepark i Villingerød kører hver dag kunstnerens enke, fru Elna Tegner, i en snart 25 år gammel Citroën.

Museet har i år samme jubilæum som bilen, og begge parter »kører godt«, men fejrer jubilæerne i stilfærdighed. Museumsdirektør Elna Tegner ønsker ingen festligheder i anledningen; der skal ikke mere være uro om den omstridte kunstners navn.

- Museet blev indviet i stilfærdighed, og så holder vi også jubilæum uden ståhej, siger fru Tegner. Man havde dengang fra offentlighedens side været så ond mod min mand, at vi undlod at sende indbydelser til andet end en snæver kreds. Alligevel var der mange til indvielsen i sommeren 1938, det var jo en begivenhed. Men det var omkring en tid, da vi ikke ville holde aviser.

Den fredede park

Billedhuggeren Rudolph Tegner, som har skabt museet, kunstværkerne og fået fredet den 34 tønder land store statuepark, samt skænkede det hele til offentligheden, døde i 1950, 77 år gammel, og hans nu 74-årige enke er nu den trofaste vogter af hans minde, og af museet, hvor han ligger begravet i en krypt under gulvet. Ganske enkelt.

Rudolph Tegner opnåede aldrig almindelig anerkendelse i sit fødeland. Han udstillede i Paris på Salon des Artistes Francais uden censur, og han opnåede i Frankrig de højeste udmærkelser, blandt andet Paris-salonens guldmedaille i 1931 for »Herakles og Hydraen«, der nu er opstillet i bronze som fontæne på havnepladsen ved jernbanestationen i Helsingør.

l Helsingør

Helsingørs berømte borgmester gennem mange år Peder Christensen - kendt som »Kong Peder« - var Rudolph Tegner en god mand. Han sørgede for opstillingen af statuerne af Ofelia og Hamlet i Marienlyst Slotspark, og han erhvervede »Danserindebrønden« til opstilling ved indkørslen til Kronborg, da københavnerne ikke brød sig om at have brønden i Kongens Have.

Brygger Carl Jacobsen købte også værker af Rudolph Tegner, blandt andet den statue, som han i 1913 havde udført af sin hustru. Den stod i mange år i Glyptotekets have, men efter brygger Jacobsens død blev den erstattet med Hansen-Jacobsens »Trold, der lugter kristenblod«, og skænket til Tegner Museet.

Finsen-monumentet

Mest kendt af Rudolph Tegners værker er vel monumentet for Niels Finsen, »Mod lyset«, der i 1906 rejstes ved Rigshospitalet på hjørnet ved Blegdamsvej. Gipsoriginalen og skitserne til dette værk findes i dag på museet ved Hornbæk.

Rudolph Tegner, der var af velhavende familie, var elev på Kunstademiet i 1890 med afgang to år senere. Han udstillede første gang 1892, nitten år gammel, på Charlottenborg, og rejste året efter til Paris for at studere.

Til Frankrig

Frankrig blev Rudolph Tegners andet fædreland. Han boede der fra 1925 til sin død, men om sommeren rejste han altid til Danmark og tilbragte ferien i sit hus ved Hornbæk. Her erhvervede han et stort engareal - kaldet »Rusland« eller »Sibirien« af den lokale befolkning, fordi der aldrig kom et menneske, og han skabte her sin statuepark.

I 1938 byggede han sammen med sin hustru museet, der indeholder hans livsværk - næsten 200 skulpturer og godt 200 malerier fra hans mange rejser til Italien, Grækenland og Afrika.

Et betonhus

- Da museet blev indviet, anså man stilen med de enkle grå betonvægge for at være sidste mode, fortæller fru Elna Tegner. I dag tror folk, at det er en bunkers fra besættelsestiden. Sådan kan det skifte. Jeg håber at kunne gennemføre en udvidelse inden for de kommende år, så der også kan blive plads til Rudolph's tegninger og skitser i udstillingssalene.
- Giver museet overskud?
- Ja, vi klarer os uden penge fra Kulturministeriet. Vi har lige for egne midler og uden statsstøtte ladet kgl. hofbronzestøber Rasmussen støbe Rudolph Tegners sidste værk, »De blinde« i bronze, så det kan bevares. Det var skam dyrt - det kostede over 12.000 kroner.

"Satan i kvindeskikkelse" har en særlig historie. Den blev skænket til Tegner-museet i 1961 af et amerikansk jødisk ægtepar som tak for den hjælp, danskerne ydede jøderne under besættelsen. Det amerikanske ægtepar havde købt statuen før krigen, og havde først afvist at sælge den til Tegner-museet.

Vildtvoksende

- Parken må være dyr at holde?
- Vi har vor udmærkede kustode, Evald Andersen, og hans kone, der passer museet, og der er naturligvis meget at gøre. Men parken får lov til at vokse helt vildt. Her kommer aldrig en gartner. Under besættelsen ødelagde tyskerne en del, og vi klagede ustandselig over dem. En gang lykkedes det da at holde dem borte i fjorten dage.

- Nu har vi især mange besøgende om søndagen, og et stort tal tager madpakken med og spiser den i lyngbakkerne mellem statuerne og med udsigten over Kattegat. Jeg er imponeret over, hvor pænt folk samler madpapir og andet sammen efter sig. Vi kender ikke til skovsvin. Det vil sige - for år tilbage var vi ude for det, men så blev der opsat skilte med et skovsvin og teksten »en gris du blir, hvis du kaster papir«. Det respekterer gæsterne, danskerne har sans for humor ...

Udvidelser

- En udvidelse af museet vil være dyr.
- Hele museet kostede i 1938 godt 150.000 kroner, og det får man jo ikke engang megen udvidelse for i dag. Men jeg håber, at der bliver en mulighed. Pengenes værdi er jo faldet - for 25 år siden tog vi 25 øre i entre, nu tager vi en tokrone.

- Statuerne bliver så smukt grønne her, det er havgusen, tilføjer fru Tegner. Ja, de statuer har jo snart stået her længe og de kan holde næsten evigt. Det er så længe siden altsammen, jeg blev gift med Rudolph i 1911, og det varede i 39 år til trods for, at hans far før vort bryllup sagde, at det næppe ville vare mere end tre måneder.

Trafikken

- Skal der stilles flere statuer op?
- Nej, det er der ikke planer om. I 1944 tilbød Rudolph Tegner statuen af tre unge piger til opstilling i Hornbæk ved jernbaneoverskæringen. Men det blev aldrig til noget, slutter fru Tegner. Man sagde, at de var farlige for trafikken.

Rudolph Tegner er blevet sammenlignet med Vigeland i Norge og med Rodin i Frankrig, og han var med til at holde kunstdebatten levende i Danmark. Også i dag kan der opstå strid og debat i kunstnerkredse, når Rudolph Tegners navn bliver nævnt - et sikkert tegn på, at hans kunst er levende og lever videre.

Tegner var en provokatør mod dogmatikken, en oprører mod stilismen. Han er blevet betegnet som en ensom romantiker i naturalismens epoke. Da han i 1915 fremkom med et forslag til en »Livets Port« til Fælledparken, delte det intellektuelle København sig i to lejre, og han blev støttet af navne som Georg Brandes, Svend Lange og Sophus Michaëlis. Men modstanderne vandt.

20.000 besøgende

Ved Rudolph Tegners død blev det skrevet om ham, at man med respekt ville mindes hans konsekvente livslinie og hans trofasthed mod det fædreland, hvis gunst han bejlede forgæves til. Gang på gang tilbød han den danske offentlighed sin kunst som gave, men blev afvist. Han havde råd til en sådan gestus, men han havde sandelig også haft råd til at lade være, til at lade hånt om det folk, der så ubekymret vragede ham.

Nu besøger op mod 20.000 mennesker hvert år Rudolph Tegner-museet. Spiser medbragt mad i den skønne fredede statuepark - og samler respektfuldt madpapiret op. Også den danske offentlighed hæger nu om kunstnerens minde.
Andreas Dalgaard