Rudolph Tegner død

En usædvanlig kunstner, der rejste sig sit eget museum

Nu skal kunstneren hvile blandt sine værker i museet i Kildekrog

Ved meddelelsen om den 77aarige billedhugger Rudolph Tegners død er det som en fjern fortid en stund træder frem af glemselen. Skønt Tegners arbejder staar paa offentlige pladser her i landet, har han i de senere aar været helt ude af kontakt med sin samtid. Ungdommen kender ham ikke, og hans paa en gang svulstige og fortænkte kunst er den fremmed.

Der var noget tragisk over Tegners skæbne som kunstner. Fra naturens side var han rigt udrustet, han havde en fabelagtig let haand, en manuel kunnen og en rig fantasi. Havde alle disse gode egenskaber faaet lov til at udvikle sig harmonisk, var Tegner uden tvivl blevet anerkendt som en af vore største kunstnere. I stedet blev han et stridens tegn, en tragisk skikkelse, hvis kamp om anerkendelse tilsidst fik ham til at blive mæcen og minderejser for sin egen kunst ved opførelsen af museet i Kildekrog.

Det usædvanlige, det storslaaede havde livet igennem tag i ham. Der var ogsaa noget eventyrligt i Tegners livshistorie. Som ung frivillig lærling kom han med korvetten "Dagmar" paa togt til Athen. Da han første gang saa Akropolis, var oplevelsen saa stærk, at han besluttede at han ville være kunstner. Paa kun 2½ aar fik han afgang fra Akademiet - en vistnok enestaaende præstation dengang - det var i 1893 -, hvor kravene til det akademisk korrekte manuelle sattes meget højt. 19 aar gammel udstillede han en statue af en faun og næste aar en gruppe "Syndfloden". Meget afgørende for Tegner blev rejsen til Paris, da han kun var 20 aar gammel. Her fik Stephan Sinding en stærk og uden tvivl mindre heldig indflydelse paa hans udvikling. I Paris traf han ogsaa tegnerne Johannes Holbek og Jens Lund. Af dem indførtes han i den symbolistiske ideverden, men i plastisk henseende var han udpræget naturalist.

Selv om Tegner senere blev en stor beundrer af Rodin, saa blev det hans trang til det over dimensionerede og filosofiske, der kom til at præge hans arbejder frem i tiden. Med aarene blev hans form grovere og mere summarisk, ligesom det teatralske i bevægelse og komposition med rette fik kritikken til at sætte ind.

Ikke mndst efter rejsningen af Finsen-statuen kom den kunstneriske kritik stærkt og berettiget til orde. Denne forvredne og svulstige figurgruppe er ringe som skulptur og passer saare slet til minde om den fine, beskedne videnskabsmand Niels Finsen.

Men det udprægede "litterære" i Tegners skulpturer skaffede ham baade personlige og kunst-venner i forfatter-krese. Blandt hans vaabendragere var baade Georg Brandes, Vilh. Andersen, Sophus Michaëlis og slotsarkitekt Thorvald Jørgensen.

I de første aar savnede Tegner i det hele taget ikke beundring og anerkendelse. Et af hans smukkeste arbejder, "Gravmælet over moderen", fra 1899 ejes baade af Kunstmuseet (originalmodellen), Glyptoteket (i marmor), Helsingør Kirkegaard (i bronze), og desuden findes det paa en kirkegaard i Triest.

I mange aar havde han ogsaa en ven i brygger Carl Jacobsen, som bestilte den i sin tid saa omtalte "Danserindebrønd", der i en aarrække var opstillet i Kongens Have, og et par bronzeflagstænger med danserinder, der i nogle aar var placeret foran Glyptoteket. De er nu gemt i en af gaardene.

Det voldsomme temperament, Tegner havde, var parret med stor modtagelighed. Da han i 1897 fik Anchers legat, rejste han til Italien, hvor Michelangelos kunst gojrde et dybt indtryk paa ham. Arbejder som "I mulmets skød" og "Reden" er afgjort påvirket af Michelangelo.

Paa det tidspunkt havde han allerede udført sin symbolistiske trilogi "Guddommen og mennesket", der blev udstillet paa "Salonen" i Paris. Da han vendte hjem til Danmark, kastede han sig over Oedipus sagnet. Senere fulgte "Kærlighedens mysterium", "Rivalerne", og "Sejren". Med "Herakles og Hydraen" fra 1918 var hans form ændret i den mere dekorativt stiliserede retning. Baade dette arbejde og "Herakles og det eymantiske svin", som udstilledes baade i Paris og paa Charlottenborg, vakte megen opmærksomhed. Der er ingen tvivl om, at Tegner med "Herakles og Hydraen", som han skænkede Helsingør, har skildret sin egen kamp mod menneskenes uforstand og kritikernes kritiske anslag.

I mange aar boede Tegner, der økonomisk var uafhængig, i Paris, men kom næsten hver sommer til Danmark. Da han var en velhavende mand kunne han ogsaa tillade sig at købe det anseelige areal ved Kildekrog, som han indrettede til statuepark for sine store bronzer. I 1925 skænkede han parken med skulpturerne til Esbønderrup-Nødebo Kommune. Senere byggede han et museum paa grunden for sine arbejder. Det hele er overgaaet i offentlig eje, men med den klausul, at det i lighed med Thorvaldsens Museum skal huse hans grav.

Den anerkendelse, han higede efter, og som blev mindre aar for aar, søgte han aabenbart erstatning for ved selv at rejse sig et minde af dette gigantiske format. Hans største skuffelse var vel no at "Livets Port", der skulle skildre mennesket under kærlighedens lov fra fødsel til død, ikke blev opstillet. Forslaget fremkaldte det voldsomste offentlige opgør, noget enkelt kunstværk har vakt her i landet. I mangt og meget var han beslægtet med den norske billdehugger Gustav Vigeland. De havde begge trangen til det kolossale i sig. Mens Vigeland blev en national personlighed i Norge, tog det danske maadehold afstand fra Tegner. Kaj Borchsenius.

Noter

Rudolph Tegner var søn af grosserer, bankdirektør Jørgen Henry A.Tegner og Signe Elisabeth Puggaard. Hans tilknytning til det københavnske bourgeosi førte med sig, at han kom til at modellere buster af en lang række førende personligheder: gehejmeetatsraad R. N. Damm, professor Edv. Ehlers, broderen, grosserer Hans Tegner, generaldirektør I. W. Tegner, busten af faderen, endvidere af Georg Brandes, Sophus Michaëlis, Chr. Rimestad, Johannes Holbek, Jens Lund m. fl.

*

I Paris udstillede Tegner paa salonerne Société Nationale des Beaux-Arts og Société des Artistes Francais. Paa den sidste fik han i 1931 guldmedalje for "Herakles og Hydraen".

*

Tegner var medlem af Akademiraadet 1922-25.

*

I museet i Kildekrog staar hans selvportræt-buste fra 1922. Her hænger ogsaa en række portrætter af Tegner, malet af Michael Ancher, Jul. Paulsen og C. Wentorff samt tegninger af Carl Jensen og Sven Brasch.

*

Rudolph Tegner efterlader sig hustruen Elna Tegner, datter af vicekonsul C.A. Jørgensen.

(Illustrationer: 1) Foto af T. 2) En af Tegners tegninger med teksten "Tegners museum og park ved Kildekrog, tegnet af ham selv. Til venstre statuegruppen "Reden", i midten "Drikkende børn" og til højre "I mulmets skød".)