Museumsklubben Tegners Venner | |
Katalog
RudolpH . Tegners
Modellen Udstillet I København Egmont H. Petersens KGl. Hof-Bogtrykkeri MCMXV
|
LIVETS PORT
Som to knejsende Fløje de højtidsfulde Søjler
indrammer Livets Port, der gaar op for Lysets Nøgler, naar Eros sprænger frem med sit Firspand uden Tøjler
og som stigende Sol gennem Straalebasuner
I Jorden mellem Kilders usynlige Mylder,
I Mørkets Bug de bævende Afkommet avler
Og i den sidste Grotte, visnende som Løvet,
Se Grupperne, der famler i Dagens Søjleskove
Se de søgende Hænder, der strækker sig i Blinde,
Se de prustende Stridsmænd, der vil Musklerne knytte
De lider Elskovstørstens uslukkelige Kvaler,
for at i Haab, i Fortvivlelse at blegne,
I Mulmets Moderskød de sovende forstummer
for i Rus at besvangre og vaagne som en Dranker,
Se Slægten, der frugtbar forgrener sine Baner
og over en aaben Grav de fyldte Grene ryster
Om et usynligt Tempel guirlandetungt slynger
Som to knejsende Fløje de højtidsfulde Søjler Sophus Michaëlis En Billedhuggers Kaar er ikke gunstige i Danmark. Selv om hans Ærgærrighed og hans Arbejdslyst holder sig frisk, lider han under, at der saare sjældent stilles ham store Opgaver, og ifald han - hvor tidt han end har haft Held med sig - ved Løsningen af en enkelt Opgave mishager eller misforstaas, saa hviler dette som et Tryk paa hans Kunstnerexistens. Faa er de, der uden synderlig Opmuntring fra Publikums Side formaar ikke blot at holde Humøret vedlige, men at planlægge omfattende Kunstværker, som Ingen har bestilt hos dem, blaat i Haabet om, at der vil findes Rigmænd, som i Sporet af Billedhuggerkunstens afdøde Fremmer hertillands, vil sætte en ære i at hjælpe en stræbende Aand til at virkeliggøre det stort anlagte Udkast, den har indfanget. Rudolph Tegner, der tidligt ved det skønne Gravmæle over sin Moder røbede den Kunstnersjæl, der boer i ham, hører til dem, der ikke lader sig forknytte af Forholdenes Ugunst. I denne Tid, som er opfyldt af Begivenheder, der drager Tankerne bort fra Kunsten, men hvor dog ogsaa ikke faa sidder inde med nyerhvervet og leterhvervet Rigdom, der lod sig Adle ved Anvendelsen, har han frembragt et Arbejde, der udført efter hans Hensigt vilde gøre ham meget Ære og tjene hans Fædreneby til Pryd. Det er en mægtig Søjleportal, hvis nederste Parti er udstyret med Figurer og Grupper, som i stor Stil og med et tiltalende Spil af skønne Linjer giver en vidtspændende Fremstilling af Menneskelivet som det udfolder sig i de forskellige Livsaldre, i Forholdet mellem de to Køn, i Familiens Stiftelse og Samvær, i Daad og Leg, i Alvor og Lyst, til sidst i Lidelse og Død. Jeg ved ikke hvor Tegner har tænkt sig sin Portal opstillet; han har vel haft en Plads for Øje. Det tilkommer ikke mig at give Raad. Men den vil i ethvert Tilfælde smykke det sted, hvor den maatte finde Plads. Georg Brandes.
KÆRLIGHEDENS PORTRudolph Tegner er den af vore Billedhuggere, der skarpest og mest bevidst har stillet sig i Opposition til den Thorvaldsenske Epigonskole, der desværre endnu vegeterer herhjemme med de blege rester af et svundet Arkadien. Naar Plastiken i Danmark har saa onde Kaar, er den væsentlige Grund vel den, at Folket altid stod ret fremmed overfor en blodløs Formskole, der i følelig Grad udelukkede baade Tanken og Drømmen. Man bliver hos os ved med at producere de smaa nette arkadiske Idyller, som man i andre Lande forlængst var kommet ud over, en hel verden af forstørrede Etagérefigurer, der fører et forkomment Liv paa vore Torve og i vore Parker. Tegners kunst har, hvor omstridt den end er, dog det Fortrin, at den ikke stammer fra Nipsfigurernes skingræske Paradis. Han vil noget symfonisk, hvor mange af de andre har indskrænket sig til en Skalmeje. Han vil udenom den døde Tradition, den Thorvaldsenske Marmorsøvn, der har ligget som et Slør over dansk Billedhuggerkunst. Han har ovenikøbet vovet at nærme sig den store Florentiners Ildesse, de største Forbilleder har ikke skræmmet ham, og de største Opgaver har han modigt givet sig i Lag med. København savner et plastisk Storsyn. Paris har Triumfbuen med Rudes Kæmpegrupper, en Bue, der synes at aabne Broncedøren ud mod et fjernt og heroisk Land. Naar Solen, en Efteraarsaften, gaar ned bag ved Napolions Stjærnebue, er det som om Stenfigurerne jubler selve Marseillaisens Fanfare. Berlin og München har sine kvadrigasmykkede Porte, der fører ud mod skønne Parker og aabne Avenuer. København har stadigvæk kun sin Frihedsstøtte, som man dog ikke kunstnerisk kan blive ved med at leve paa i alle Aarhundreder. "Kærlighedens Port", der fordrer en vid og storladen landskablig Baggrund, er som skabt for Byens nye Folkepark - Fælledparken. Her ude, hvor By og Land mødes, burde Portens slanke Søjlearkader hæve sig mod Himlen, med fjerne Plæner og kuplede Lindealléer som Baggrund. Og Gruppens Mænd og Kvinder og Børn burde faa Mængden til at standse i Undren og Spørgen. Alle Kærlighedens Længsler, Drømme, Gaader og Henrykkelser burde her viske Beskueren sine Hemmeligheder imøde. Elskovens Jubel, Vemod og Smerte kunde her tale sit stumme Sprog i evige Symboler, som enhver vilde udlægge efter sine Forudsætninger. Porten ville virke som en festlig Hymne til alle Menneskelivets vekslende Aldre og det brede Folk ville modtage et Indtryk af noget, der var stort, men ogsaa dunkelt og sælsomt. Vi har Monumenter nok herhjemme, der paa den platteste Maade siger rent ud af Posen, har at mene og tænke. Intet Menneske i Verden vil henfalde i vage Drømmerier Ansigt til Ansigt med Danmarksmonumentet. Damen på Toppen siger straks: "Jeg er Danmark med Neg og Guldhorn og det hele", og de tre Løver på Hjørnerne brøler ligefrem: "Vi er den nationale Styrke, sprunget lige ud af Rigets Vaaben." Tegners "Kærlighedens Port" har det fortrin, at den ikke docerer nationale Dyder og "Allens Fædrelandshistorie" i populært Udtog. Den vil tale til Mængden sit eget fjærne musikalske Sprog. Mange vil gaa uforstående forbi, andre vil forarges, men hos de fleste vil de sælsomme Grupper vække en dyb Undren, som om selv Livets hemmelighedsfuldeste Toner var bleven synlige og bundne i Sten og Bronce. Igennem "kærlighedens Port" burde Tusinder og atter Tusinder gaa Naturen imøde! Svend Leopold. Den udstillede Model er udført i omtrent en Femtedel af den endelige Størrelse, der er beregnet til 28 Alen i Højden. Søjle-Portalen tænkes rejst ved Indgangen til Fælledparken, Søjler og Bue udført i Granit, Figur-Grupperne i Bronce. [28 alen svarer til 17,5 meter (1 alen = 0,62771 meter) Modellen var 1/5 af denne højde, dvs. 3,5 meter høj] Billeder, undertekster:
Portalen forfra [ingen undertekst] |