Museumsklubben Tegners Venner

Anmeldelse

i Berlingske Tidende,
lørdag den 2. oktober 1915

og i Politiken,
en notits da udstillingen lukkede, den 25. oktober 1915




  • Forsiden
  • Tegners samtid
  • Om foreningen
  • "Livets Port".

    Vernisage

    Billedhugger Rudolph Tegner havde igaar Eftermiddags i Raadhushallen samlet en indbudt Kreds, der besaa hans Udstilling af skitser og Udkast til det monumentale Værk "Livets Port".

    Midt for Indgangen var anbragt det stærkt formindskede Udkast til selve Porten; som Baggrund var anvendt to røde Brysselertæpper, der ikke tog sig særlig pragtfulde ud, men som vel var nødvendige paa grund af Murfladernes urolige Arkitektur. Ved Siden af Porten var udstillet dels Tegninger og Fotografier, dels Gibsafstøbninger i naturlig Størrelse af Værkets enhelte Grupper "I Mulmets Skød", "De tørstige børn", "Hengivelsen", "Kysset" og "Kærlighedslykken".

    Billedhugger Tegner og Frue tog selv imod de Indbudte, blandt hvem man bemærkede: Etatsraad Jacob Hegel, Brygger Vagn Jacobsen, Slotsarkitekt Thorvald Jørgensen, Hr. Sophus Michaëlis, Hr. Otto Rung, Hr. Svend Leopold og Hr. Christian Rimestad, alle med Fruer. Endvidere saas: Professor L. Tuxen, Nationalbankdirektør Marcus Rubin, Borgmester Dybdal, Landstingsmand Herman Trier, Direktør Helge Jacobsen, Direktør V. Lose og Direktør Mads Rasmussen.

    Man samledes om Kunstværkerne i diskuterende Grupper, og Talen faldt hurtigt paa, at der burde dannes en Komité med den Opgave at fremskaffe de nødvendige Midler til Kunstværkets Fuldførelse. Blandt de Tilstedeværende tegnedes straks et Beløb af omkring 50.000 Kr., og Komiteen kan derefter ventes dannet i Løbet af faa Dage; som Ærespræsident vil Komiteen til Tak for og Anerkendelse af Raadhusets altid redebonne Støtte af Kunstan søge at faa en af Magistratens højeste Embedsmænd.

    Allerede paa Vernisagedagen er Kunstnerens Drømme og Tanker saaledes naaet et betydeligt Skridt frem mod deres Virkliggørelse.

    M. Carreau

    Notits i Politiken, den 25. oktober 1915 Hvorledes gaar det med Rudolph Tegners Port.

    Vi træffer Tegner i Raadhushallen. Søjleportalen tages ned og føres bort.

    - Er De tilfreds med Udstillingen, spørger vi.

    - Ja-a.

    Billedhuggeren trækker lidt på det. - Der har jo været en mængde mennesker.

    Hvordan har det almindeligt besøgende publikum stillet sig overfor Deres Arbejde?

    Det har vist det megen Interesse, og der er ikke tvivl om, at den offentlige mening, Kjøbenhavns Befolkning, gerne vil have Porten rejst.Kunstneren siger dette bestemt og overbevisende.

    - Men Kritiken, indskyder vi.

    Jeg kan ikke noksom - afbryder Tegner harmfuldt - klage over den sjofle Maade, et herværende Højreblad ligefrem har forfulgt mig på. Den har åbnet en Enquete, hvor mine fjender har angrebet mig - både hadefuldt, sjofelt og raat. Og de har gjort alt muligt for at slå Porten ned.

    - Men er der ikke kommet en Del Penge ind?

    - Jo, 100.000 Kr. - men hvorvidt det hele skal lykkes, afhænger af den Komite, der skal dannes, og om den kan få det i orden.

    Rudolph Tegner gnider nervøst sine Hænder, mens et forhaabningsfuldt Smitl glider over hans ansigt. ...

    Efter hvad vi erfarer, er den første Komite til portens Opførelse opløst forleden. Men det er vel ikke så vanskeligt at danne en ny Komite, der kan holde lidt længere ud. Og Tegner er jo en ung Mand.

    Tit.