Rudolph Tegner's rejser.

af Elna og Rudolph Tegner

1.del handler om Rudolph's rejser fra han er 15 år i 1888, til han i 1911 blev gift med Elna. Den bygger på selvbiografien »Mod Lyset” (1991). Rejsernes betydning fremgår indirekte af bogen som helhed, men jeg har forsøgt at finde små udpluk i teksten som formidler det samme. Til dem som synes, det er en kende for subjektivt, vil jeg anbefale, at de læser bogen selv. Alle side-henvisninger er til denne bog. 2.del omfatter perioden 1911 - 1950. Det er afskrift af et notat af Elna Tegner. Det hele er illustreret med 13 malerier/skitse af Rudolph og 1 af Elna. Resten er fra bogen eller internettet. Notatet har ingen referencer til malerierne; valget er sket efter bedste skøn. De kan på en mobil forstørres på normal vis. Historien bag Elna Tegners billede findes i artiklen Christa fortæller. Et foto af Elnas notat findes herunder. Hans Krüger

1.del 1888 - 1911

1888

Rudolph er yngste lærling på korvetten »Dagmar« i ca ½ år: København, Portsmouth, den hvide by Cadix, Gibraltar, Barcelona, Toulon, Malta, Pola (østrisk havn!), Athen, Piræus - det ofte citerede besøg på Akropolis - Smyrna, .. København.
I Piræus havn fik Rudolph - meget overraskende - ordre på at klæde om i galla, og derpå roet over til et fransk orlogsskib »Vauban«, der var ankret op. "øverst oppe ved faldrebet stod en høj, fransk søofficer med brune øjne og sort, kortklippet fuldskæg. "Bonjour, cousin Rudolph", sagde han og trykkede mig i hånden." (s. 45) Manden hed George Dubois, og var gift med hans kusine Lilly. "Den samme kåde, unge pige, som havde sunget letsindige viser for os på Hollandske Mølle." (s. 45)
[billede: Korvetten Dagmar, København, 1861.]
Skibet blev ophugget i 1901, og i 1909 blev dets takkelage brugt til Fregatten Jylland, (kilde: Wikipedia). Det er ikke den der pryder fregatten idag, men den reddede Rudolph's liv. På vej ned ad stormasten forfejlede han sit tag "og styrtede hovedkuls ned mod dækket fra den svimlende højde. Da skete et under. En løshængende strop i takkelagen greb fat om min fod, og med hovedet nedad hang jeg daskende og dinglende mellem himmel hav. Jeg var reddet fra det knusende fald." (s. 45).

1893

København, Paris, København.
I Paris slutter Tegner venskab med billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen og Johannes Holbek. Og begynder på sin gruppe Eva og Abel. "Tungt, fyldt af alvor, religiøst påvirket var mit sind optaget af viljen til at frembringe noget stort og enestående. Og med dette for øje sled jeg med formerne i min gruppe, fra solen stod op, til det blev ragmørkt. For det var vinter nu.." (s.60) "..den kunne sendes ind til Salonen, der åbnede sine porte ude i Palæet på Champs Elysees i maj [1894]. Hvor var jeg glad og stolt, da den var antaget.." (s.64)
[billede: Den første skulptur Rudolph Tegner udstillede i Paris, Societe National des Beaux Arts, Champ-de-Mars i 1894, »Eva omfavner sin døende Søn«.]

1894

København, Paris.
"Så gik jeg da efter tilbagekomsten til Paris i gang med den 10 alen høje kæmpefigur: Symbolet på evigheden i en guddoms skikkelse." (s.65) "Hen ad foråret 1896 var »Den store mand« så vidt færdig, at jeg kunne begynde at save ham over for at få ham ud af atelieret og udstillet" (s.68) "Det var en mager høst, den store hyldest udeblev. Spændingen, trætheden efter de umådelige anstrengelser begyndte at virke. Jeg var overanstrengt og mat og trængte til hvile."(s.72)
[billede: Gruppen: Guddommen og mennesket. Udstillingen i Paris 1896.]

1896

Paris, Dunkerque, Paris, Bryssel, København.
"Oppe i Dunkerque boede min onkel Isidor Alibert og hans hustru, faders søster [tante Johanne]. De inviterede mig derop, modtog mig som en søn, og var gode og søde imod mig." (s. 72) Her boede deres datter Lilly, Rudolph's kusine, da han i 1889 mødte hendes mand, den franske flådeofficer George Dubois i Piræus. Kusinen døde kort tid efter, men deres barn, som også hed Lilly, traf Rudolph nu i onkel og tantes store villa, tillige med en gæst der hed Gabrielle. "Af russisk afstamning var Gabrielle smuk, uden hæmninger, og det dejligste titansfarvede hår ombølgede hendes hoved." (s. 73) "Gabrielle var et af disse sanselige væsener, der ikke stiller sig tilfreds med een! Afrodite havde skænket hende alle de dårende egenskabet, der får de mest robuste mandfolk til at strække våben." (s.74 - 75) "En dag, vi sad ved bordet, trådte en fransk søofficer ind i spisestuen...Det var Dubois...statelig og smuk endnu, og hans hustrus død havde ikke taget på ham...Han gik straks i gang med at flirte med min tilbedte Gabrielle." (s. 74) Det endte i et større familie-skænderi / håndgemæng. " Det var kedeligt, Maupassant ikke var indbudt den dag!" (s. 76) som Tegner tørt bemærker.
Da Rudolph i 1899 var på vej hjem til København, besøgte han Gabrielle i Bryssel. Hun var afvisende, og Tegner skriver: "Jeg var kurreret for den første forelskelse." (s. 80) [billede: Gabrielle, Dunkerque, 1896, (s. 74)]

1897

Berlin, München, Verona, Florenz, Rom, Orvieto, Florenz, København.
"En dag sad der en ung nyankommen kvinde ved bordet. Hun var mørk og såre skøn. Et fyldigt hår kransede det ovale hoved, der som en blomst blev båret oppe af halsens buede linjer. Hendes tungsindige smil, de tindrende, forjættende øjne under de mørke bryn fik snart mit hjerte til at gløde." (s. 84) "Vi kom sammen til Florenz. Jeg rejste ene mod nord, som et anskudt dyr." (s. 84)

1901

London, Frankrig, Italien, Athen, Kreta, Catania, Messina, Neapel, København.
"Jeg længtes efter at gense Akropolis, hvis skønhed så uudsletteligt havde prentet sig i mit sind." (s. 89) "Men gensynet med Athenes borg blev ikke helt, hvad jeg havde ventet. Stilladser dækkede Parthenons gavl, dog var templets sider fri, så jeg kunne male en skitse deraf." (s. 89) Om foråret kom tegneren Jens Lund til Athen, men en begyndende tyfus skulle behandles på Dronning Olgas Hospital. Herefter fulgtes de til Neabel, sandsynligvis sommeren 1902, ombord på en fragtdamper forbi Kreta, Catania, Etnas hvide vulkankegle og Messina. Fra Neapel tog Tegner hjem til Danmark. [billede: Rudolph Tegner: Parthenons østgavl, 1901]

1902

Davos.
"Den 21. november 1902 fik jeg anvist en liggestol på terrassen uden for Doktor Turbans Sanatorium. ...nærmest mig i den lange række af liggestole, lå en ung og skøn kvinde ... signora Emilia Rossi var meget angrebet .." (s. 95)[tuberkulose] "..da blodspytningen holdt op, gav doktor Turban mig lov til at arbejde en time daglig. En buste af den skønne sidekammerat blev resultatet. Den står nu i bronce i Valpantenas Park ved Verona." (s. 95) ..og i gips på Tegners Museum. [billede: Sanatoriet i Davos]

1903

København, Paris, København.
Tegner fandt et atelier nær ved Belfort Løven. Det blev samlingspunkt for danske kunstnere i Paris. "Vinteren blev en af de livligste jeg oplevede i Seinestaden." (s. 98) "Hen ad jul blev vi danske enige om at have et juletræ sammen...det var 9 alen højt og så pragtfuldt ud, da det blev rejst i mit atelier. En dejlig nisse med flag og lys i hånden, forfærdiget af J.F. Willumsen, blev anbragt i toppen af det overdådigt pyntede træ." (s. 98) I februar 1904 opførte de Holbergs komedie »Don Ranudo«. "Forestillingen, der overværedes af ca. 50 Skandinaver, hvor blandt andre Fritz Thaulov, Christian Krogh og Sophus Claussen befandt sig, blev en dundrende succes." (s. 98) Kapitel XIII i Tegners erindringer er en perle. Her beskriver han festen »Bal-des-4'-z-'arts« på Montmartre den 27. april 1904. "Adstadige forældre kan vel næppe ønske at se deres poder deltage i et sådant bakkanal, men for den, hvis humør trænger til en opadgående kurve, er det et opmuntrende syn at overvære en så gigantisk udfoldelse af livsglæde." (s. 102) [Plakat: Bal-des-4'z'arts, 1904]

1905

...Burgos, Madrid, Cordoba, Sevilla, Ronda, Algeciras, Gibraltar, Tanger, Malaga, Alicante, Cartagena, Valencia, Palma de Mallorca, Genua, Trieste, København.
"..Skitsebøgerne begynder at fyldes, det er rart at huske, hvor man har været, og ad åre er disse blade et minde om lykkelige timer, hvor bekymring og kvaler ikke var til. Jo, rejser kan læge mange sår" (s. 112) "Man kan lugte Afrika i Cordoba." (s. 113) Sevilla er i fest: "Foran nogle telte er der tæt af tilskuere. Her viser unge borgerdøtre deres færdighed i Fandango eller Seguidilla, Spaniens nationaldanse. Vi [tegneren Jens Lund] standser og ser en ung skønheds vidunderlige gratie, hendes legemes rytmiske, glidende bevægelser." (s. 114) "Men ingen dans og ingen sang, der kom fra folket, er gået over verden som den, der blev smeltet sammen i Spaniens og Afrikas rytmer." (s. 114) I Genua skilles de, Tegner rejser til Trieste for at gøre gravmælet i marmor færdigt, som den østrigste arkitekt Hummel bestilte ved Verdensudstillingen 1900 - en tålmodig sjæl må man sige. [billede til venstre: Rudolph Tegner: Danserinde i Sevilla, 20. marts 1905)]



Nedenstående fotos er fra facebook 26. april 2017. Sarkofagen eksisterer altså stadigvæk i marmor på en kirkegård i Trieste!


1906

Florenz, Venedig.
Da Tegners skitse til Finsen monumentet var afleveret til bedømmelse og med et gravmæle for direktør Schmiegelow's hustru færdiggjort, rejste Tegner til Venedig med »sin gyldenlokkede veninde«, for at afvente konkurrencens udfald. "Det begyndte at blive koldt både ud- og indvendig,.." (s. 122) Håbet tændes, da han får telegram, at skitsen er præmieret med 1000 kroner. Og han iler hjem.

1908

Paris
"Så tog jeg en tre ugers tid til mit kære Paris for rigtig at drive. Jeg opsøgte ingen, blot ro og fornyet mod trængte jeg til. Nu var den store opgave endelig, efter årelang kamp, blevet mig tildelt, og en ny forestod: Den mellem leret og mig selv." (s.124) "I de første dage af marts 1908 begyndte jeg Finsenmonumentet: »Mod Lyset«" (s.126)

2.del 1911 - 1950

1911

Berlin, Nürnberg, Insbruck, Venedig, Firenze, Ravenna, Rom, Neabel, Sorent, Positano, Capri, Neapel, Palermo, Girgenti, Castro-Giovanni, Taormina, Neapel, Carrara, (købte 2 marmorblokke), Milano. København. [billede: Elna (Kullen, august 1911).]

1913

Paris, Troyes, Dijon, Géneve, Strasbourg. København. [billede: Rudolph Tegner: Komarked i Nuon (1913).]

1914

Norge, »Anne Kures Hotel«, Voksenkollen.
Sverige, Lund.

1915 – 1916

Verdenskrig til 1918. Rejste alligevel til Spanien med stort besvær: Berlin, München, Lindau, München, og atter Lindau, Zürich, Pontarlier, Lyon, Tarascon, SPANIEN, Port-Bou, Barcelona, Terragona, Valencia, Alicante, Jattiva, Almeria, Murcia, Lorca, Santa-Maria, Svilla, Cadix, San-Juan, Madrid, Toledo, Zarragozza, Barcelona, Port-Bau, (Frankrig) Lyon, Zürich, München, Berlin, København. [billede: Rudolph Tegner: Granada (1916).]

1917

Norge, Voksenkollen.

1920

Berlin, Basel, Milano, Venedig, Firenze, Rom, Neabel, Brindisi, videre til GRÆKENLAND, Corfu, Patras, Olympia, Kallamata, Tripoli, Athen, Piræus, Ithea, Delphi, Ithea, Patras og atter til Italien, Brindisi, Posshia, Rimini, Venedig, Milano, København.

1921

Hamburg, Saint-Quintin, Paris, København.

1922

1922 Paris, London, København.

1923

Dunkerque, Paris, Menton, Marseille, Paris, København.

1924

Dunkerque, Bruxelles, Gent, Paris, Barbizon, Fontainebleau, Paris, København.

1925

München, Prag, Wien, Venedig, Firenze, Milano, Modane, Genua, Paris, København.

1926

Købte huset i Meudon og rejste hver sommer til Danmark indtil verdenskrig nr.2 blokerede os i Hellerup indtil vi ved hjælp af ”Royal Air Force” fik flyvelejlighed i oktober 1945 til Paris. Herefter aarlige rejser til Danmark, tilbage til Meudon med følgende omveje skiftevis over Berlin eller Hamburg:

1930

AFRICA, over Avignon og Marseille: Alexandria, Cairo, Louxor, Thebe, Alexandria, Derna, (med skib) Bengasi, Tripolis, Homs, tilbage til Tripolis, Tunis, Marsa-Plange, Sidi-Bou-Saïd, Amilcar, Salambo, La Goulette, Tunis, Marseille, Paris, Berlin, København. [billede: Rudolph Tegner: Den blå dør (1929).]

1931

Berlin, København, alene til Oslo efter Fars død.

1932

Foruden den sædvanlige sommerrejse til Kildekrog tog vi i november en tur til Helsingør for at afsløre ”Herakles og Hydraen”, derfra over London til Meudon.

1933

almindelig sommerrejse Meudon, Kildekrog, Meudon. [billede: Elna Tegner: Paysage. Se nærmere her Christa fortæller]

1934

fik bilen, kørte hele Normandiet og Bretagne rundt, hvad vi ofte gjorde senere, foruden mange ture til Loire, sletterne dér m.m.mer

1935

rundt i Frankrig og Italien i de følgende år bl.a. til Saint-Rémy-en Provence, Carcassonne, Albi m.m.mere. Ligeledes de følgende år. [billede: Rudolph Tegner: Strandpromenaden.]

1939-45

(købte ny bil) fra Meudon gennem »Le Massif« i Frankrig, Orleans, Vichy, Clermont, Puy-de-Dome, Lyon, Macon. Nimes, Marseille, Toulon, Nice, Menton, San Remo, San Marguerita, Genova, Sienna, Pisa, Viterbo, Rom, Litteria, Rom, Perugia, Firenze, Bologna, Mantova, Verona, Venedig, Bolzano, Brenner [Pas], (Zirlerpas). München, Berlin, København.
Verdenskrig nr.2, boede i Hellerup til 1945 (se ovenst. under 1926). [billede: Rudolph Tegner: Huset i Meudon (1945).]

1946

Meudon, til Menton-Garavan, Paris, København [billede: Rudolph Tegner: Luxemburghaven (Paris 1946)]

1947

Sydfrankrig, Carcassonne, Sainte Marie, Aigues-Mortes, Montpellier, m.fl. til København. [billede: Rudolph Tegner: Søjlehelgen (1947)]

1948

Fra Meudon til Kildekrog, derfra med bilen til AFRICA med bilen ombord på M/S »Samos« til Casablanca, kørte (med solen ind af forruden) til Marrakech, Fès, Fédala, ind i Marokkos Atlasbjerge. [billede: Rudolph Tegner: Don Quichote hilser solen (1948).]

1949

tilbage til Casablanca, Marsille, Meudon. [billede: Rudolph Tegner: Ligtog i Fès (1949) ]

1950

Meudon til Kildekrog. Rudolph dør på Esbønderup Sygehus 1950. Tager i bilen med Ellen Hansen til Meudon og sælger ejendommen dér. [billede: Rudolph Tegner: Selvportræt]

1951

Med Gertrud Rung til Menton – Paris, København.

1952

kører i bilen med Gertrud Rung til Hamburg, Bruxelles, Reims, Troyes, Dijon, Macon, Valence, Nimes til Saint-Rémy-en-Provence. Albi, Limoge, Chartres, Paris, Valenciennes, Bruxelle, København, [de(n) sidste linier ulæselige]

1967

[tilføjet med håndskrift i toppen af siden]: 1967 Menton og Schweiz (Pension) i Vevey, Lausanne

NOTAT: Rejser sammen med Rudolph (Tegner) til hans død 1950