"Syndfloden" i Maribo

Da Rudolph Tegner havde bygget sit museum i Dronningmølle, kørte han en dag til Maribo museum for at se sit ungdomsværk ”Syndfloden”. Her var det havnet, fordi hans mormor havde købt og skænket det til Maribo Museum.

På museet fandt han det ikke. Tegner skrev derfor til museets direktør, Jungersen, at han regnede med ”Syndfloden” var opmagasineret, og at han derfor gerne modtog gruppen tilbage til indlemmelse i sit privat-museum.

Jungersen svarede, at dette ikke kunne lade sig gøre, da ”Syndfloden” under museets ombygning – ved håndværkernes uforsigtighed – var blevet ødelagt, ”så det gik ganske til grunde”.

I Lolland-Falsters Folketidende skriver arkitekt, bygningsinspektør Chr. V. Christensen, at ”ombygningen har i det væsentlige bestået i at indlægge en indskudt etage i den egentlige 1. sal. Denne etageadskillelse er udført som halvstensdæk. Det vil sige, at håndværkerne skal rejse stilladset, hvorpå etagen skal udstøbes. Arbejdet har stået på i over halvandet år, og imens har skulpturerne stået i den etage, hvor håndværkerne har arbejdet med rejsning af stilladserne!”

”Det forekommer mig at være en dristig påstand under sådanne forhold at henføre ødelæggelserne til håndværkernes uforsigtighed. Det må være misrøgt af betroet gods. Når man ”opmagasinerer” gipsfigurer på det mest befærdede arbejdssted på en byggeplads uden beskyttelse, så må det skyldes håndværkernes pietetsfølelse og ikke ledelsens, hvis der overhovedet er noget tilbage.”

Det viser sig, at der er gået adskilligt mere tabt end ”Syndfloden”. På en losseplads findes gipsbrokker i tykke lag fra mindst 7 forskellige skulpturer, men Tegners skulptur er ikke heriblandt; den er ”begravet” et andet sted, hvor et stort kropsstykke i længere tid har været opstillet som ”gravmonument”. (Kilde: Berlingske Aftenavis, 20. december 1947)

Provinsmuseernes tilsynsførende, dir. Leo Swane, rejser til Maribo og undersøger sagen den 13. og 14. januar 1948. Han finder, at de ødelagte gipsskulpturer kan deles i 2 grupper. Den første gruppe omfatter afstøbninger efter antik kunst, nyere fransk kunst og enkelte efter dansk kunst. Den ser han helt bort fra. Den 2. gruppe omfatter 9 værker:

Vilh. Bissen: Danaide, statue
Carl Bonnesen: Nomaden, statue
G.C. Freund: 4 Medailloner
Stramboe: Achilleus, statue
R. Tegner: Syndfloden, gruppe
Ubekendt: Portrætmedaillon

Det er beklageligt, at det er sket, skriver Leo Swane, men må betragtes som hændelig. Ombygningen har strakt sig over 7 år og værkerne har gentagne gange måtte flyttes, da der ikke fandtes magasinrum.

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner, er af en lidt anden opfattelse:

”Akademiet må formene, at en i gips udført gruppe i overnaturlig størrelse, selvom den lider betydelig overlast, ikke kan ødelægges mere end at den under sagkyndig vejledning kan repareres…”

Tegner har samme opfattelse. I et brev fra 9. maj 1948, skriver han derudover: ”Fra privat side kan jeg imidlertid oplyse følgende: En, af arbejderne på museet, ukendt mand har af disse lånt en ”klaphammer” og efter inspektør Jungersens anvisning knust skulpturerne.”

I Undervisningsministeriet skriver de et notat den 24/8 1948:

”En politimæssig undersøgelse forekommer der mig ikke grund til at foranstalte allerede af den grund, at det påsigtede forhold – forsætlig destruktion af kunstværket – ikke er retsstridigt… Derimod forekommer det mig, at sagen giver anledning til, at der udfærdiges regler angående de statsunderstøttede kunstmuseer påhvilende forpligtelser med hensyn til bevaring af de dem tilhørende kunstværker..”

Sådanne regler blev skrevet og sendt til provinsmuseerne.

Eksempler på gipsafstøbninger fra Maribos Museum, som overlevede ombygningen, findes i dag på Fuglsang Kunstmuseum. Her oplyses på en planche, at hovedparten af værkerne er indgået i perioden ca. 1890 - 1920. Det var brygger Carl Jacobsen (1842-1914) som i 1880'erne engagerede sig i arbejdet med at etablere en kunstsamling i tilknytning til det kulturhistoriske museum i Maribo, Lolland-Falsters Stiftsmuseum. I 1890'erne grundlagde han sit eget kunstmuseum, Ny Carlsberg Glyptotek, i København, og herfra udlånte han afstøbninger. En række af disse værker er siden ødelagt eller på anden måde gået tabt. Dels som følge af en dalende interesse for gipsafstøbninger - "kopier" - der begyndte at gøre sig gældende i løbet af 1930'erne, dels i forbindelse med nedtagningen forud for museumstilbygningen i Maribo i begyndelsen af 1940'ene.

Af planchen fremgår det således, at der alene var tale om afstøbninger. Og det kan man måske tage let på, når originalen er bevaret. Men som det fremgår ovenfor, var der også tale om, at 9 originalværker gik tabt.