Rusland, tegnet af Helge Parding, 1977

I de lyngklædte bakker rundt om Tegners Museum, også kaldet "Rusland", er opstillet i alt 14 af Tegners bronze-skulpturer. I 1916 købte Tegner den første del af området, og opstillede Kong Ødipus og Antigone som den første. I juni 1924 opstilledes gruppen Kærlighedens Mysterium som består af: Kysset, Hengivenhed og Ofringen. Endvidere De tørstige Børn, I Mulmets Skød og Reden. I 1925 skænkede Tegner det 34 tønder land store område - og alle skulpturerne - til det offentlige. Her er fri adgang hele året; området er fredet.

I sommeren 2008 spurgte et medlem mig: "Hvoraf kommer navnet "Rusland" om landskabet ved Tegners museum? - I sidste uge nævnte øko-landmand Niels Stokholm (Thorshøjgård) i DR Pr. 1 i udsendelsen "Stedsans", at navnet oprindelig var "broder Rus' land", hvor broder Rus var en munk, som så dybt i altervinen og boede i en hule i området! - Den forklaring virkede ikke helt overbevisende på mig! - Er der mon skrevet om emnet i en artikel eller lign.?"

Jeg svarede: "Frederiksborg Amt har udgivet en folder med titlen "Rusland". Her står, at "Navnet Rusland kan skyldes områdets afsides beliggehed". I Trap fra 1953 nævnes lokaliteten "Rusland", men oprindelsen forklares ikke. På Gilleleje lokalhistoriske arkiv gætter man på, at området er øde og har ligget langt væk fra alting, ligesom et tilsvarende område på Fyn har fået navnet Sibirien. Tættere kan jeg ikke komme."

I Gyldendals Egnsbeskrivelse (1972), bind 9, side 47f skrives dette: "Øst for landevejen fra Dronningmølle til Villingerød støder man på et levn af det sandflugtslandskab, der tidligere strakte sig milevidt langs Nordsjællands kyster. Det øde og ufrugtbare bakkedrag, der aldrig har heddet andet end Rusland, hæver sig op fra Pandehave Œs brede smeltevandsdal med et vildnis af selvsået eg og breder sig vestover iklædt lyng med ene og gyvel foruden spredt bevoksning af gran og fyr. Lidt af et chok er det i den nordlige del af bakkerne, hvoraf Ca. 120 ha er fredet, at møde den monstrøse betonkasse, billedhuggeren Rudolph Tegner lod opføre som museum for sine originalarbejder. Tegners velformede, let overspændte figurkunst er også rykket ud i bakkerne i en skulpturpark, der rummer 15 af hans arbejder. Kunstneren selv, der døde i 1950, ligger begravet i en skjult krypt i museet."

Danmarks Naturfredningsforening har beskrevet området indgående på sin hjemmeside. Kortet herunder er lånt derfra:

Gyldendals Egnsbeskrivelse fortsætter: "Rundt om i landet findes steder så øde og ugæstmilde, at de i folkemunde først, siden også officielt allesammen er kommet til at hedde Sibirien. Rusland derimod hedder - bortset fra en østjysk gård - kun et afsides bakkedrag i Villingerøds udmarker oppe under Dronningmølle. Her på de magre bakkehæld har lyngen slået sig ned, fulgt af enebærbuske, der pletvis ligefrem danner høje krat mellem gamle bevoksninger af forkrøblet eg, bøg og røn."

En sjov vinkel på emnet er denne oplevelse: "Da jeg var barn (vi havde sommerhus i Hornbæk), troede jeg, at navnet skyldtes, at museumsbygningen (i min forestilling) lignede Kreml!"

For at følge op på sagen, spurgte jeg mig for på Esrum kloster. Lone Johnsen svarede: "Ja, vi kender rigtig meget til Border Ruus. Faktisk er historien om Broder Ruus et tema i bogen om Esrum Kloster, som enten kan bestilles hos os eller lånes på biblioteket. Det er vurderingen, at det er en efter-reformations legende, som har til formål at bringe klostervæsenet i miskredit."

Til slut kontaktede jeg professor Bent Jørgensen, Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Navneforskning. Han skriver: "I vores samlinger forekommer navnet første gang anvendt om et par huse under Dronningemølle nævnt i Postadressebogen fra 1918. På målebordsbladet fra 1934 er navnet også kommet på kort, og nu om arealet ved Tegnermuseet. Det samme navn forekommer ganske rigtigt på Fyn og enkelte andre steder i landet. Det må alle steder anses for at være et nedsættende navn sigtende til, at det pågældende sted opfattedes som liggende meget langt væk. Det navneforklarende sagn om broder Rus har mange paralleller. Den slags har så godt som aldrig noget på sig."

Det sidste ord får forfatteren Godfred Hartmann (1913-2001), som i "Nordsjællandsrejsen" (1978) skriver om sin barndom i Horneby: "Jeg ved ikke, hvorfor de mærkelige bakker hedder Rusland, men for os var det det yderste Sibirien. Moser og åløb og lyngbakker med gyvel og vilde kaprifolier og sortbrun tørvejord. Rudolph Tegners "Ødipus" sad oppe på bakken. Han rakte en ranglet arm op mod himlen og i hovedet to tomme øjenhuler. Det var svært uhyggeligt. Det var, som var det selve den isnende død, der sad deroppe i lyngen. Først langt senere opstillede Tegner alle de andre figurer og opførte det museum, hvor han selv ligger begravet i en krypt under gulvet som en anden Thorvaldsen. Men han holdt af stedet, og reddede det formentlig fra udstykning ved en øjeblikkelig fredning. Men vi var bange for "Ødipus", og den sorte silhouet lyste imod os mod aftenrødmen. Når vi rullede ned i gavlværelset, kunne vi se den oppe på bakken, og han blev så tydelig, da Ole Nielsen fældede de store asketræer uden for gavlen for at få lidt mere lys ind i stuen. Så hørte vi også kirkeklokkerne fra Villingerød på en helt anden måde. Vi fulgte glimtet fra Nakkehoved på rullegardinet, og vi så skyggen af sprosserne på lærredet som sorte kors, når keglen fejede ned imod os. Så prøvede jeg at lade være med at tænke på "Ødipus". Men en aften vækkede de os, og vi kunne høre mange vogne på vejen, og mod nord var himlen helt rød. Derude sad "Ødipus" med en luende baggrund. Hulerød badehotel brændte ned til grunden i løbet af en time, og næste dag fortalte Ole Nielsen med sin pibende stemme, hvordan damer var blevet hejst ud af vinduerne i det blotte linned."