Formålet med "tegnersvenner.dk" er at samle kilder der viser sider af billedhuggeren Rudolph Tegner som kunstner og menneske. Noget indhold er trukket frem her; andet ses nemmere og mere overskueligt på en PC. Herunder fås fri-tekst søgning i hele molevitten. Søg i "tegnersvenner.dk":
Rudolph Tegners Malerier af Henrik Sylvest, Hans Krüger.
Rudolph Tegner levede og arbejdede i Danmark og Frankrig. Men han kom vidt omkring på sine mange og lange rejser, altid flittig optaget af at fastholde indtryk på lærred, i skitser og tegninger til senere brug som forlæg til figurer eller malerier. Her kan du se rigtig mange af hans malerier, vidt forskellig i motiv, karakter og stemning, værker som kun lejlighedsvis bliver udstillet på museet. Et indtryk af kunstneren som supplerer oplevelsen på Tegners Museum.
Rudolph Tegner levede og arbejdede i Danmark og Frankrig. Men han kom vidt omkring på sine mange og lange rejser, altid flittig optaget af at fastholde indtryk på lærred, i skitser og tegninger til senere brug som forlæg til figurer eller malerier. Her kan du se rigtig mange af hans malerier, vidt forskellig i motiv, karakter og stemning, værker som kun lejlighedsvis bliver udstillet på museet. Et indtryk af kunstneren som supplerer oplevelsen på Tegners Museum.
Spring Cleaning
en video af Nina Maria Kleivan & Pernelle Maegaard.
en video af Nina Maria Kleivan & Pernelle Maegaard.
"Den store og voldsomme fortælling bliver til en lille og rørende fortælling"
Værket er et skyggespil, hvor Tegners markante figurer, der er kendetegnet ved ofte at være i overstørrelse, her er ned-skaleret til dukketeatrets lillebitte målestok.
´Spring Cleaning´ blev vist på udstillingen NO MANS LAND på Rudolph Tegners Museum i Dronningmølle, 2013. Værket og videoen er lavet af © Nina Maria Kleivan og © Pernelle Maegaard . Videoen varer 3.46 min; ingen lyd.
Værket er et skyggespil, hvor Tegners markante figurer, der er kendetegnet ved ofte at være i overstørrelse, her er ned-skaleret til dukketeatrets lillebitte målestok.
´Spring Cleaning´ blev vist på udstillingen NO MANS LAND på Rudolph Tegners Museum i Dronningmølle, 2013. Værket og videoen er lavet af © Nina Maria Kleivan og © Pernelle Maegaard . Videoen varer 3.46 min; ingen lyd.
Tegners Museum - den korte historie
af Rudolph Tegner.
Det var i 1916 udkastet til »Livets Port« havde været udstillet i Raadhushallen, og efter Bladenes første Omtale, der havde givet mig Haab om det store og kostbare Foretagenes Gennemførelse, havde de hjemlige professionelle Kritikere kastet sig over og fordømt Portalen i den Grad, at en kendt Højestretssagfører sagde til mig: De skulle i Grunden have været sat fast!
Saa rejste jeg bort, til Spanien, for igen at faa Balance i Sindet. Rejser er altid befriende, især naar Ravnene har mæsket sig, og levet højt paa ens stakkels Sjæl.
Man havde tilsyneladende slaaet mig ud, men da jeg atter var hjemme vendte arbejdslysten tilbage og jeg sled videre med Portalens Grupper.
Men nede i Haven i Hellerup stod Kong Ødip i Bronce, smidt ud af Grønningen hvor den havde faaet Lov at staa paa Prøve, nu sat i Band og fredløs, ligesom den blindede Konge i Sofokles gribende Tragedie.
Hvad i al Verden skulle jeg gribe til for at bevare mine Arbejder. - Endogsaa Finsenmonumentet »Mod Lyset« havde sine onde Dage, og truedes med Bortflytning, for naar et Faar engang er erklæret for at være sort, saa er det grumme vanskeligt at faa det vasket rent, ogsaa om Farven er uægte!
Jeg maatte finde, maatte have et Fristed, hvor kun jeg var Herre. - Saa søgte jeg ud i Naturen.
- Paa en tur over Hegn og Mose rejste sig en nøgen Bakke. Vinden strøg klagende hen over Græs og Lyng, hvor intet menneske var at se i Kilometers Afstand, men Svalerne jog hen over Jorden, og Lærkerne forvandt i Himmelrummet med jublende Sang. - Det var Stedet.
Den lange Bakke med den milevide Udsigt mod Kullen - Kattegat i Nord, og Skovene ved Esrum og Horneby i Vest og Syd, dér kunne vokse utallige Statuer op og blive til ét med Jord og Himmel.
(For ganske vist, det kan være dejligt at se statuer i en By, naar de er fremragende og godt opstillet: f.Ex Sally's Frederik den 5. paa Amalienborg Plads. Men det er undtagelser, de fleste Monumenter dræbes i en moderne By, hvor alt drejer sig om Materialisme, intet om Skønhed. - Træer er ogsaa dejlige som Baggrund i en bypark, naar de ikke, som f.Ex foran Finsenmonumentet næsten dækker det, og gør Idéen »Mod lyset« ganske til Skamme. - )
Her paa Højen kunne Enhver komme og faa sin Barnesjæl luftet - Komme bort fra Livets Realiteter og faa Fantasien og Indbildningsevnen sat i Sving. - For har Kunstens fornemme Opgave ikke altid været: Illustrerende, at gengive en Gud - et Legeme - en Idé.- Jo større og betydeligere Billedende Kunst er, des mere kan det berige og glæde Beskueren, bringe ham til at tænke, at faa en selvstændig Opfattelse, bort fra Dagens Møje og Mekanik.
De gamle græske Sagnskikkelser kunde myldre op af Jorden.
Kort efter stod Ødipus paa Højens Top, med de dragende Skyr som baggrund og Himmelhvælvningen over sig.
Saa gik der Aar - mange bitre. Men stykke for stykke af Højdedragets Jord blev mit, og ogsaa om det kun var Hede, saa var det dog godt nok til at rejse Statuer paa.
Det svage Haab om at faa Portalen rejst i Fælledparken var slukt, men takket være nogle formaaende Venner, var enkelte af de store Grupper til denne blevet støbt i Bronce. De blev bragt op, og Kong Ødip var ikke mere ene - Statueparken var blevet til Virkelighed.
Fra jeg kom af Skole, med en søtur til Middelhavet som afstikker, hvor jeg under Krabasken fik aabnet en luge til livets grumhed, men ogsaa til dets Skønhed ved synets af Athens Akropolis, har jeg startet med fart paa.
Lyset og livet sugede mig til sig - det er nu, som al min Virken er sket i forbitret Kamp, kort og voldsom. Mit Sind har ikke kendt een fredfyldt Dag.
- I Hellerup og i Ateliéet i Meudon-Val-Fleury ophobede de store Grupper og Gibsfigurer sig mer og mer. - Ak, en Billedhuggers Værker faar saa godt som altid en trist Skæbne, dersom et naadigt Forsyn ikke skænker ham midler til at forevige dem i et blivende materiale.
Jeg har haft det Forsyn i Form af min Kone. - Hun hjalp mig, og i 1937 var vi naaet saa vidt, at Musæet, ved Højens Fod, kunne paabegyndes. Det blev bygget af Jernbeton med Ovenlys. Jeg tegnede selv Planen og bestemte Rummenes Størrelse, medens Ingeniør Ishøj udførte Konstruktionen.
Da bygningen i Foraaret 1938 stod færdig, kom den store vanskelige Transport af Statuerne. De fleste stod i Hellerup, men mange af de største skulle hjem fra Frankrig, hvor de var blevet til. - Men ved stor Imødekommenhed fra forskellig Side - og et forfærdeligt slid - lykkedes det at faa alle Sculpturerne bragt til og opstillet i Musæet. Det kunne dog langtfra rumme hele min Produktion, men jeg foretrak at opstille Statuerne saaledes, at hvert enkelt faar Rum omkring sig, saa de ikke skader hinanden, hverken hvad Ide, Form eller Linie angaar.
- Ganske vist kan en uvillig Sjæl sige at Musæet næsten kun indeholder Tons af Gibs, men det kan rettes med tiden ved Hjælp af Bronce, og desuden kommer det ikke altid an paa hvilket Materiale Arbejdet er af.
- Et Kunstværk er nemlig ikke alene kunst, fordi det behager øjet. - Men det Værk er kunst, uanset materialet, der vækker Tanker og Følelser, og det er ikke den ringeste Kunst, der er født i Kamp og Smerte.
Statuepark og Musæum er nu gaaet over til et Legat, der kontolleres af Undervisningsministeriet, for det er jo meningen at det hele helst skal vare ved og vokse - Musæet, med et Par Fløje paa siderne til at rumme min øvrige Produktion, og Statueparken fyldt med Broncer af alle de større Arbejder i Musæet. - Saa vil det maaske engang blive en rigtig Seværdighed, men det oplever jeg ikke, for saa ligger jeg midt inde under Gulvet i Hallen og gasser mig og ler: Nu kan de vise Augurer inde i Staden ha' det saa godt, de blev lykkeligvis fri for »Livets Port«.
af Rudolph Tegner.
Det var i 1916 udkastet til »Livets Port« havde været udstillet i Raadhushallen, og efter Bladenes første Omtale, der havde givet mig Haab om det store og kostbare Foretagenes Gennemførelse, havde de hjemlige professionelle Kritikere kastet sig over og fordømt Portalen i den Grad, at en kendt Højestretssagfører sagde til mig: De skulle i Grunden have været sat fast!Saa rejste jeg bort, til Spanien, for igen at faa Balance i Sindet. Rejser er altid befriende, især naar Ravnene har mæsket sig, og levet højt paa ens stakkels Sjæl.
Man havde tilsyneladende slaaet mig ud, men da jeg atter var hjemme vendte arbejdslysten tilbage og jeg sled videre med Portalens Grupper.
Men nede i Haven i Hellerup stod Kong Ødip i Bronce, smidt ud af Grønningen hvor den havde faaet Lov at staa paa Prøve, nu sat i Band og fredløs, ligesom den blindede Konge i Sofokles gribende Tragedie.
Hvad i al Verden skulle jeg gribe til for at bevare mine Arbejder. - Endogsaa Finsenmonumentet »Mod Lyset« havde sine onde Dage, og truedes med Bortflytning, for naar et Faar engang er erklæret for at være sort, saa er det grumme vanskeligt at faa det vasket rent, ogsaa om Farven er uægte!
Jeg maatte finde, maatte have et Fristed, hvor kun jeg var Herre. - Saa søgte jeg ud i Naturen.
- Paa en tur over Hegn og Mose rejste sig en nøgen Bakke. Vinden strøg klagende hen over Græs og Lyng, hvor intet menneske var at se i Kilometers Afstand, men Svalerne jog hen over Jorden, og Lærkerne forvandt i Himmelrummet med jublende Sang. - Det var Stedet.
Den lange Bakke med den milevide Udsigt mod Kullen - Kattegat i Nord, og Skovene ved Esrum og Horneby i Vest og Syd, dér kunne vokse utallige Statuer op og blive til ét med Jord og Himmel.
(For ganske vist, det kan være dejligt at se statuer i en By, naar de er fremragende og godt opstillet: f.Ex Sally's Frederik den 5. paa Amalienborg Plads. Men det er undtagelser, de fleste Monumenter dræbes i en moderne By, hvor alt drejer sig om Materialisme, intet om Skønhed. - Træer er ogsaa dejlige som Baggrund i en bypark, naar de ikke, som f.Ex foran Finsenmonumentet næsten dækker det, og gør Idéen »Mod lyset« ganske til Skamme. - )
Her paa Højen kunne Enhver komme og faa sin Barnesjæl luftet - Komme bort fra Livets Realiteter og faa Fantasien og Indbildningsevnen sat i Sving. - For har Kunstens fornemme Opgave ikke altid været: Illustrerende, at gengive en Gud - et Legeme - en Idé.- Jo større og betydeligere Billedende Kunst er, des mere kan det berige og glæde Beskueren, bringe ham til at tænke, at faa en selvstændig Opfattelse, bort fra Dagens Møje og Mekanik.
De gamle græske Sagnskikkelser kunde myldre op af Jorden.
Kort efter stod Ødipus paa Højens Top, med de dragende Skyr som baggrund og Himmelhvælvningen over sig.
Saa gik der Aar - mange bitre. Men stykke for stykke af Højdedragets Jord blev mit, og ogsaa om det kun var Hede, saa var det dog godt nok til at rejse Statuer paa.
Det svage Haab om at faa Portalen rejst i Fælledparken var slukt, men takket være nogle formaaende Venner, var enkelte af de store Grupper til denne blevet støbt i Bronce. De blev bragt op, og Kong Ødip var ikke mere ene - Statueparken var blevet til Virkelighed.
Fra jeg kom af Skole, med en søtur til Middelhavet som afstikker, hvor jeg under Krabasken fik aabnet en luge til livets grumhed, men ogsaa til dets Skønhed ved synets af Athens Akropolis, har jeg startet med fart paa.
Lyset og livet sugede mig til sig - det er nu, som al min Virken er sket i forbitret Kamp, kort og voldsom. Mit Sind har ikke kendt een fredfyldt Dag.
- I Hellerup og i Ateliéet i Meudon-Val-Fleury ophobede de store Grupper og Gibsfigurer sig mer og mer. - Ak, en Billedhuggers Værker faar saa godt som altid en trist Skæbne, dersom et naadigt Forsyn ikke skænker ham midler til at forevige dem i et blivende materiale.
Jeg har haft det Forsyn i Form af min Kone. - Hun hjalp mig, og i 1937 var vi naaet saa vidt, at Musæet, ved Højens Fod, kunne paabegyndes. Det blev bygget af Jernbeton med Ovenlys. Jeg tegnede selv Planen og bestemte Rummenes Størrelse, medens Ingeniør Ishøj udførte Konstruktionen.
Da bygningen i Foraaret 1938 stod færdig, kom den store vanskelige Transport af Statuerne. De fleste stod i Hellerup, men mange af de største skulle hjem fra Frankrig, hvor de var blevet til. - Men ved stor Imødekommenhed fra forskellig Side - og et forfærdeligt slid - lykkedes det at faa alle Sculpturerne bragt til og opstillet i Musæet. Det kunne dog langtfra rumme hele min Produktion, men jeg foretrak at opstille Statuerne saaledes, at hvert enkelt faar Rum omkring sig, saa de ikke skader hinanden, hverken hvad Ide, Form eller Linie angaar.
- Ganske vist kan en uvillig Sjæl sige at Musæet næsten kun indeholder Tons af Gibs, men det kan rettes med tiden ved Hjælp af Bronce, og desuden kommer det ikke altid an paa hvilket Materiale Arbejdet er af.
- Et Kunstværk er nemlig ikke alene kunst, fordi det behager øjet. - Men det Værk er kunst, uanset materialet, der vækker Tanker og Følelser, og det er ikke den ringeste Kunst, der er født i Kamp og Smerte.
Statuepark og Musæum er nu gaaet over til et Legat, der kontolleres af Undervisningsministeriet, for det er jo meningen at det hele helst skal vare ved og vokse - Musæet, med et Par Fløje paa siderne til at rumme min øvrige Produktion, og Statueparken fyldt med Broncer af alle de større Arbejder i Musæet. - Saa vil det maaske engang blive en rigtig Seværdighed, men det oplever jeg ikke, for saa ligger jeg midt inde under Gulvet i Hallen og gasser mig og ler: Nu kan de vise Augurer inde i Staden ha' det saa godt, de blev lykkeligvis fri for »Livets Port«.
Rudolph Tegner (1873-1950) af Lars Schwander.
Et af de mest bemærkelses-værdige museer i Danmark, er Rudolph Tegners Museum og Statuepark. En ensomt beliggende betonbygning, placeret i et af sjællands smukkeste naturområder med det betegnende navn ¨Rusland¨. Et bakkelandskab bestående af sandet jord med lyng, græs og buske som primære vegetationer. Rudolph Tegner valgte stedet fordi: ¨Ensomheden kaldte på mig og mine broncestøtter. Denne høj stod i mystisk pagt med mit sind¨ ( You can get an english translation of this essay here: )
Et af de mest bemærkelses-værdige museer i Danmark, er Rudolph Tegners Museum og Statuepark. En ensomt beliggende betonbygning, placeret i et af sjællands smukkeste naturområder med det betegnende navn ¨Rusland¨. Et bakkelandskab bestående af sandet jord med lyng, græs og buske som primære vegetationer. Rudolph Tegner valgte stedet fordi: ¨Ensomheden kaldte på mig og mine broncestøtter. Denne høj stod i mystisk pagt med mit sind¨ ( You can get an english translation of this essay here: )
De Blinde fra Marakech af Bjørn Nørgaard
Bjørn Nørgaard argumenterer for, hvor vigtigt det er at bevare Tegners Museum.
Bjørn Nørgaard argumenterer for, hvor vigtigt det er at bevare Tegners Museum.
Reaching towards the light by courtesy of Copenhagen Post, 2008
An short introduction to the danish sculptor Rudolph Tegner.
An short introduction to the danish sculptor Rudolph Tegner.
Rudolph Tegners museum ved Hornbæk holder jubilæum i al stilfærdighed af Andreas Dalgaard
I 1963, 25 år efter museets åbning, skrev Andreas Dalgaard dette interview med Elna Tegner.
I 1963, 25 år efter museets åbning, skrev Andreas Dalgaard dette interview med Elna Tegner.
Hvislen i mudderet af Jacob Wamberg
Da Rudolph Tegner opholdt sig i Paris 1893-97, blev han grebet af tidens idealistiske bevægelse: symbolismen. Maleren Gustave Moreau (1826-98) var bevægelsens store inspirator, også for andre i kredsen af yngre danske kunstnere i Paris, bl.a. Johannes Holbek og J.F.Willumsen. Påvirkninger herfra kan spores i Tegners produktion, og specielt i 1918, da han modellerede Herakles og Hydraen. Om tilblivelsen af "Herakles og Hydraen" skriver Rudolph Tegner: »Jeg saa Herakles staa midt i uhyrets slangebundter i frygtløst angreb mod
sin hadefulde fjende, løftende køllen til slag mod de giftspyende orme.
Var det ikke denne græske, lernæiske slange, den evige, i det skjulte levende
ondskab, der altid kommer hvislende frem af mudderet for at saare og dræbe?
Et symbol paa alt, hvad der er slet og lysfjendsk!« Dette motiv optræder hyppigt i kunsthistorien, men Tegner gav det en særlig drejning.
Da Rudolph Tegner opholdt sig i Paris 1893-97, blev han grebet af tidens idealistiske bevægelse: symbolismen. Maleren Gustave Moreau (1826-98) var bevægelsens store inspirator, også for andre i kredsen af yngre danske kunstnere i Paris, bl.a. Johannes Holbek og J.F.Willumsen. Påvirkninger herfra kan spores i Tegners produktion, og specielt i 1918, da han modellerede Herakles og Hydraen. Om tilblivelsen af "Herakles og Hydraen" skriver Rudolph Tegner: »Jeg saa Herakles staa midt i uhyrets slangebundter i frygtløst angreb mod
sin hadefulde fjende, løftende køllen til slag mod de giftspyende orme.
Var det ikke denne græske, lernæiske slange, den evige, i det skjulte levende
ondskab, der altid kommer hvislende frem af mudderet for at saare og dræbe?
Et symbol paa alt, hvad der er slet og lysfjendsk!« Dette motiv optræder hyppigt i kunsthistorien, men Tegner gav det en særlig drejning.
Åbningstale ved udstillingen NO MANS LAND af Else Marie Bukdahl på Tegners museum den 20. april 2013.
I de sidste ca. 20 år har der været en øget interesse for at afdække ofte tilsandede forbindelser mellem tradition og nybrud. Der er blevet en stigende forståelse for at sådanne afdækninger, der næsten kan ligne arkæologiske udgravninger, ikke alene fører til nye og mere præcise vurderinger af fortidens kunstværker, men også kan give inspiration til at nye aspekter af vor tids kunst kommer frem.
I de sidste ca. 20 år har der været en øget interesse for at afdække ofte tilsandede forbindelser mellem tradition og nybrud. Der er blevet en stigende forståelse for at sådanne afdækninger, der næsten kan ligne arkæologiske udgravninger, ikke alene fører til nye og mere præcise vurderinger af fortidens kunstværker, men også kan give inspiration til at nye aspekter af vor tids kunst kommer frem.
Havfruer - Rytterstatuer og "De tørstige børn" af bronzestøber Allan Olsen
¨Det andet arbejde som svendeprøve var decideret figurformer-arbejde. En ca. 40 cm høj og 70 cm bred figurgruppe, bestående af tre små piger siddende på hug, drikkende af et fælles fad. Figurerne skulle være hule, altså med kerne indeni. Et meget smukt og livagtigt kunstværk modelleret af Rudolph Tegner.¨
¨Det andet arbejde som svendeprøve var decideret figurformer-arbejde. En ca. 40 cm høj og 70 cm bred figurgruppe, bestående af tre små piger siddende på hug, drikkende af et fælles fad. Figurerne skulle være hule, altså med kerne indeni. Et meget smukt og livagtigt kunstværk modelleret af Rudolph Tegner.¨
Le Titan du Nord - Le mausolée dans la lande -
par Teresa Nielsen
Sur les rives froides du détroit du
Cattégat, dressé au cæur d'une lande
sauvage balayée par les vents - terre
d'élection des troupeaux de bêtes à
laine et de ruminants -, un colossal
mausolée de béton monte la garde,
revêche. L'æuvre de Rudolph Tegner
(1873-1950) est exposée là, qui semble
veiller la dépouille du grand sculpteur
danois injustement méconnu......
Rusland mellem Dronningmølle og Villingerød af Hans Krüger
I de lyngklædte bakker rundt om Tegners Museum, også kaldet "Rusland", er opstillet i alt 14 af Tegners bronze-skulpturer. I 1916 købte Tegner den første del af området, og opstillede Kong Ødipus og Antigone som den første. I juni 1924 opstilledes gruppen Kærlighedens Mysterium som består af: Kysset, Hengivenhed og Ofringen. Endvidere De tørstige Børn, I Mulmets Skød og Reden. I 1925 skænkede Tegner det 34 tønder land store område - og alle skulpturerne - til det offentlige. Her er fri adgang hele året; området er fredet. Men hvor stammer egnsnavnet "Rusland" fra?
I de lyngklædte bakker rundt om Tegners Museum, også kaldet "Rusland", er opstillet i alt 14 af Tegners bronze-skulpturer. I 1916 købte Tegner den første del af området, og opstillede Kong Ødipus og Antigone som den første. I juni 1924 opstilledes gruppen Kærlighedens Mysterium som består af: Kysset, Hengivenhed og Ofringen. Endvidere De tørstige Børn, I Mulmets Skød og Reden. I 1925 skænkede Tegner det 34 tønder land store område - og alle skulpturerne - til det offentlige. Her er fri adgang hele året; området er fredet. Men hvor stammer egnsnavnet "Rusland" fra?
"Syndfloden" i Maribo af Hans Krüger
Hvad må kunstmuseer gøre, når pladsen i magasinerne slipper op? Når de får støtte fra staten, har de en forpligtigelse til at passe på værkerne. Det viser sagen fra Maribo tilbage i 1947-48.
Hvad må kunstmuseer gøre, når pladsen i magasinerne slipper op? Når de får støtte fra staten, har de en forpligtigelse til at passe på værkerne. Det viser sagen fra Maribo tilbage i 1947-48.
Rudolph Tegner og samtidskunsten.
Referat fra et seminar med titlen: ”Mytologi, krop og symbol i Samtidskunsten” på Tegners Museum den 2. oktober 2008 arrangeret af KunsthusUdenMure og Tegners Museum. Rektor for Det Kgl.danske Kunstakademi Mikkel Bogh orkestrerede fremlæggelser og debat ved kunstnerne Peter Land, Sophia Kalkau, Kirsten Justesen, Jørgen Michaelsen og Lilibeth Cuenca Rasmussen. »Nu skal diskussionen her i aften jo handle om mytologi, symbol og krop i samtidskunsten, og mytologi, symbol og krop var jo netop noget, som på forskellig måde optog Rudolph Tegner gennem hans omfattende karriere, og han har efterladt sig en enorm og på flere måder tung produktion«.
Referat fra et seminar med titlen: ”Mytologi, krop og symbol i Samtidskunsten” på Tegners Museum den 2. oktober 2008 arrangeret af KunsthusUdenMure og Tegners Museum. Rektor for Det Kgl.danske Kunstakademi Mikkel Bogh orkestrerede fremlæggelser og debat ved kunstnerne Peter Land, Sophia Kalkau, Kirsten Justesen, Jørgen Michaelsen og Lilibeth Cuenca Rasmussen. »Nu skal diskussionen her i aften jo handle om mytologi, symbol og krop i samtidskunsten, og mytologi, symbol og krop var jo netop noget, som på forskellig måde optog Rudolph Tegner gennem hans omfattende karriere, og han har efterladt sig en enorm og på flere måder tung produktion«.
En kunstners stræben. af Lars Movin
I 2003 havde filmen "Rudolph Tegner" premiere. Instr: Lars Brydesen og Søren Schandorf. Der er næppe nogen kunstner herhjemme, som har været genstand for større kontrovers end billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950). I sin levetid blev Tegner af flertallet af sine landsmænd mødt med modstand, spændende fra mild overbærenhed til fnysende foragt. Og af eftertiden er han stort set blevet afskrevet som et kuriosum. Kort sagt har den idealistiske, himmelstræbende og pompøse kunst, som Tegner med egoman stædighed gjorde sig til eksponent for, været en svær mundfuld at sluge for såvel lægfolk som kunstparnas i Danmark.
I 2003 havde filmen "Rudolph Tegner" premiere. Instr: Lars Brydesen og Søren Schandorf. Der er næppe nogen kunstner herhjemme, som har været genstand for større kontrovers end billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950). I sin levetid blev Tegner af flertallet af sine landsmænd mødt med modstand, spændende fra mild overbærenhed til fnysende foragt. Og af eftertiden er han stort set blevet afskrevet som et kuriosum. Kort sagt har den idealistiske, himmelstræbende og pompøse kunst, som Tegner med egoman stædighed gjorde sig til eksponent for, været en svær mundfuld at sluge for såvel lægfolk som kunstparnas i Danmark.
Rudolph Tegner (1873-1950) by Lars Schwander
This essay from 1990 was a wake-up call to rehabilitate Rudolph Tegner's art and museum in a short review of his life, his triumphs and defeats.( Dette essay er oprindelig på dansk,og kan læses her: ).
Interview med Rudolph Tegner
Ved indvielsen af "Herakles og Hydraen" i Helsingør den 20. november 1932 bragte Politiken dette interview.
Ved indvielsen af "Herakles og Hydraen" i Helsingør den 20. november 1932 bragte Politiken dette interview.
Rudolph Tegner's rejser af Elna og Rudolph Tegner
Første del handler om Rudolph's rejser fra han er 15 år i 1888, til han i 1911 blev gift med Elna. Den bygger på selvbiografien »Mod Lyset” (1991). Rejsernes betydning fremgår indirekte af bogen som helhed, men jeg har forsøgt at finde små udpluk i teksten som formidler det samme. 2.del er en afskrift af et meget kort notat - 1 A4 side - om deres rejser sammen fra 1911 - 1950. De kom vidt omkring i Europa, Mellemøsten og Afrika. Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland og England. Og inden 1934, da de fik den første bil, havde de besøgt Ægypten, Libyen, Tunesien, Libanon, Syrien. Herefter årlige rejser mest i Frankrig og Italien. Rejste til Afrika igen i 1948, denne gang med et længere ophold i Marokko.
Første del handler om Rudolph's rejser fra han er 15 år i 1888, til han i 1911 blev gift med Elna. Den bygger på selvbiografien »Mod Lyset” (1991). Rejsernes betydning fremgår indirekte af bogen som helhed, men jeg har forsøgt at finde små udpluk i teksten som formidler det samme. 2.del er en afskrift af et meget kort notat - 1 A4 side - om deres rejser sammen fra 1911 - 1950. De kom vidt omkring i Europa, Mellemøsten og Afrika. Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland og England. Og inden 1934, da de fik den første bil, havde de besøgt Ægypten, Libyen, Tunesien, Libanon, Syrien. Herefter årlige rejser mest i Frankrig og Italien. Rejste til Afrika igen i 1948, denne gang med et længere ophold i Marokko.